Newbie.dk

Greycell Toplisten

Freefiles.dk - Ingen gør det bedre gratis

ITup Forum

Movitz50 Link og Foto

Wintip.dk - Din hjælp til Windows

FN Support & Webdesign


Webside med artikler samt tips & tricks om nedenstående emner:



Dataoverførsel mellem to computere.
Hvis man er den lykkelige ejer af to computere, så kan det ganske ofte være praktisk at kunne overføre data mellem disse.
Installation af netværk mellem computere kan erfaringsmæssigt godt være en lidt drilagtig sag for nogle brugere, og hører man til dem hvor dette volder problemer, så er et USB File Transfer Cable et rigtigt godt alternativ
Et USB File Transfer Cable med tilhørende program/driver kan fås i de fleste større computerbutikker, og hele herligheden koster under 150 kr.
Du kan se produkter her på denne webside fra Trust:
[USB FILE TRANSFER CABLE]

[TOP]


Digital Foto: Recovery program til flashkort.
I takt med at flere og flere fotograferer digitalt, er der også opstået et behov for recovery-programmer til flashkort, så man kan redde sine billedfiler hvis uheldet har været ude, og filerne er blevet slettet ved et uheld.
Jeg kender ikke nogen gode gratisprogrammer til dette, så undtagelsesvis er der et købeprogram med på min supportside.
Link til Flash File Recovery: [FLASH FILE RECOVERY]

[TOP]


Filer: Genskab slettede filer.
Enkelte gange lykkes det på forunderlig vis for nogle brugere at få slettet store mængder filer, - eller endog hele drev, som ikke burde være slettet. Men fortvivl ikke, - slettede filer kan for det meste genskabes.
Når en fil slettes, så fjernes den ikke rent fysisk fra harddisken. I første omgang fjernes kun adressestien til filen i stifinder, således at styresystemet ved at de pågældende sektorer på harddisken gerne må overskrives med nye data. Så længe disse sektorer ikke er blevet overskrevet, er det stadig muligt at gendanne de slettede filer med et Recovery-program.
Det er i den forbindelse ret indlysende at det ikke er nogen god ide at indlæse/gemme nye data på den disk man ønsker at genskabe data fra, idet man netop derved risikerer at overskrive nogle af de data man ønsker at genskabe. Man bør derfor også installere sit Recovery-program på en anden disk end den disk man ønsker at genskabe data fra.
Er dette ikke muligt, så må man leve med at enkelte data vil gå tabt, eller alternativt bruge et Recovery-program der kan køre på en diskette fra A-drevet (diskettedrevet).
Recovery-programmer understøtter normalt ikke lange filnavne, og genskabte filer vil derfor få et dos-lignende navn på max. 8 karakterer. Man skal derfor selv efterfølgende have ulejlighed med at omdøbe de genskabte filer til deres oprindelige filnavn.
Nogle Recovery-programmer kan dog genkende den filtabel som ligger på partitionen, og er denne intakt så er der håb om kunne gendanne filerne med deres originale filnavne og placering i den oprindelige mappe.
Når du bruger et Recovery-program bør du sikre dig at programmet kan arbejde med harddiske så store som den du har. Der findes en del ældre versioner på nettet som kun dur med relativt små harddiske, og hvis du kører NTFS-filsystemet så skal dette filsystem også være understøttet af Recovery-programmet.
Du kan finde nogle gratis Recovery-programmer på dette link: [RECOVERY-PROGRAM]

[TOP]


Filer - Omdøbning af filer (AF5 Rename).
Omdøbning af mange filer kan være en træls affære at komme igennem. Windows XP har ganske vist en indbygget funktion til dette, der består i at man markerer rækken af filer man ønsker at omdøbe, og så højreklikker på de markerede filer og vælger funktionen "Omdøb".
Windows-versionen af "Omdøb" er dog særdeles mangelfuld. Brugeren kan ikke selv bestemme nummereringen, - således at filerne eksempelvis nummereres fortløbende med 001, 002, 003 osv. Windows starter med at den første fil ikke får noget nummer overhovedet, og derefter nummereres filerne fortløbende startende med tallet 1. Tallene sættes også i parentes, og det er både grimt og irriterende.
Der findes heldigvis et fortræffeligt program der kan omdøbe filer på en smart måde, - og dette program er oven i købet gratis. Du kan se programmets brugerflade på dette link: [KLIK HER]

Brugerfladen er et browservindue lige som stifinder. Man åbner den mappe hvori man ønsker at omdøbe filer, og trækker de filer man ønsker at omdøbe ind i browservinduet. Derefter definerer man det nye filnavn i programmets menu og klikker på "Rename". Nemmere kan det da ikke være.

Vigtigt bemærk: Programmet AF5 Rename har een stor ulempe, og det er at programmet ikke overholder den rækkefølge filerne ligger i. Så hvis det er vigtigt for dig at filerne ligger i samme rækkefølge som før omdøbningen, så skal du ikke bruge AF5 Rename, men derimod det alternative program Lupas Rename, som du også kan se her på denne side.

Du kan downloade AF5 Rename her på dette link: [DOWNLOAD]

[TOP]


Filer - Omdøbning af filer (Lupas Rename).
Lupas Rename har en brugerflade der er en lille smule mere avanceret end AF5 Rename, men når man først har sat sig ind i programmet så er Lupas Rename et langt bedre og langt hurtigere program at bruge til omdøbning af mange filer på een gang.
I Lupas Rename skal du ikke trække filerne ind i programmet med drag and drop, - programmets brugerflade er simpelthen en kopi af din stifinder som du kan arbejde direkte i med omdøbningen. Desuden overholder Lupas Rename den rækkefølge som filerne ligger i, hvilket AF5 Rename ikke gør.
Du skal være opmærksom på menuerne i bunden af programmet. Her skal du hver gang både konfigurere feltet "Replace with the text" i menuen "Name", samt sætte hak i feltet "After filename" i menuen "AutoNumber". De filer du ønsker omdøbt markerer du blot i programmets stifinder.

Du kan downloade Lupas Rename her på dette link: [DOWNLOAD]

[TOP]


Genveje - Genvejstaster.
Det kan være ganske praktisk at lære sig selv genvejstasterne til de funktioner man bruger mest, - det sparer tid og det mindsker brugen af musen, og reducerer dermed også risikoen for museskader.
En venlig webmaster har lavet en hel hjemmeside med næsten alle de genvejstaster der findes. Samlingen omfatter ikke kun alle tastaturgenveje i Windows, men også alle genveje i de mest almindeligt brugte Windowsprogrammer.
Du kan finde den nyttige liste over genveje her på dette link: [GENVEJE]

[TOP]


Hastighedstest - Kun for TDC-kunder.
Hvis du er TDC-kunde, så har TDC en meget fin og nøjagtig test hvormed du kan teste hastigheden på din Internetforbindelse. Testen kan bruges til både at måle upload- og downloadhastighed på din forbindelse. Ved test af downloadhastighed skal du gøre følgende:

Først skal du starte en FTP-client. Klik på "Start - Kør", og skrive dette i feltet kør: ftp -A ftptest1.tele.dk
Tryk på enter, og skriv: cd pub og tryk på enter igen.
(Brug eventuelt copy/paste for korrekt gengivelse)

Nu skal du vælge den test-fil at downloade der størrelsesmæssigt svarer til hastigheden på din Internetforbindelse. Den første option svarer til alle hastigheder op til 512KB. De øvrige hastigheder fremgår af denne oversigt:

512 kb: get 500Ktest.rnd
1024 kb: get 1Mtest.rnd
2048 kb: get 5Mtest.rnd
4096 kb: get 5Mtest.rnd

Tryk på Enter for at hente testfilen når du har foretaget dit valg.

Vent tålmodigt mens filen downloades, - det tar' lidt tid alt efter din hastighed. Når testen er kørt færdig kan du se din aktuelle hastighed ved at sammenholde testresultatet med disse værdier:

Ved download hastighed 128 kb/sek er det ca 13-16 kb/sek
Ved download hastighed 256 kb/sek er det ca 30-33 kb/sek
Ved download hastighed 512 kb/sek er det ca 47-50 kb/sek
Ved download hastighed 1024 kb/sek er det ca 125-128 kb/sek
Ved download hastighed 2048 kb/sek er det ca 197-200 kb/sek
Ved download hastighed 4096 kb/sek er det ca 397-400 kb/sek

Din uploadhastighed tester du ved at oploade den samme test-fil som du netop har downloadet. Det gør du således:

Skriv dette i testprogrammet: put filnavn og tryk på enter.

Har du eksempelvis hentet filen 1Mtest.rnd så skal du skrive:
put 1Mtest.rnd og trykke på enter.

Når testfilen er uploadet, kan du se din præcise uploadhastighed ved at sammenholde testresultatet med disse værdier:

Ved upload hastighed 128 kb/sek er det cirka 10-12 kb/sek
Ved upload hastighed 256 kb/sek er det cirka 23-25 kb/sek
Ved upload hastighed 512 kb/sek er det cirka 47-50 kb/sek

Vigtigt: Testprogrammet afsluttes ved at skrive bye i programvinduet og trykke på enter.

[TOP]


Troldmanden Merlin.
Hvis du er til lidt pjank og sjove effekter på hjemmesiden så er Troldmanden Merlin måske den rette til at byde dine besøgende velkommen. Brug kun specielle effekter på din hjemmeside med omtanke og mådehold, - de er en sand plage hvis det overdrives.
Troldmanden Merlin er fundet på denne webside hvor der også er en række andre gode scrips: [WEBMASTERS INFO-SIDE]

Se Troldmanden Merlin i aktion på min hjemmeside: [KLIK HER]
Download scriptet her: (højreklik og vælg gem som) [KLIK HER]

[TOP]


Viewer - Microsoft fremviser.
Hvis du ikke har Microsoft Office-pakken så har du alligevel en mulighed for at se både Word, Excel og Power Point-dukumenter, idet du hos Microsoft kan downloade nogle gratis fremvisere til disse dokumenter.
Du kan finde alle disse viewere / fremvisere på dette link:
[KLIK HER]

[TOP]



* TILBAGE TIL TOPPEN AF SIDEN *

Du åbnede denne webside Søndag den 05 September 2010. kl. 18:34:05
© COPYRIGHT 2005-2010 WWW.FNFOTO.DK © FRAME ARTWORK FN WEBDESIGN