|
Windows-aktivering
Her er en lille nyttig guide til hvordan man aktivere / genaktiverer sin Windows-installation.
Pirat-beskyttelse
Mange softwareproducenter beskytter efterhånden deres software mod piratkopiering og uautoriseret anvendelse.
Det er såmænd forståeligt nok, - problemet er bare at det ganske ofte giver unødig ulejlighed for de brugere der
ærligt og redeligt har købt deres software.
Hvis man eksempelvis hører til de een af de brugere der ynder at "pille" i deres computer og udskifte hardware fra tid til anden,
så vil man opleve at der ikke skal foretages mange hardwareændringer før Windows kommer ud med en kedelig fejlmeddelelse
om, "at der er foretaget betydelige hardwareændringer og at Windows skal genaktiveres inden 3 dage.
Aktivering af Windows
Der er to legale måder at aktivere Windows på, - enten online over Internettet, eller også offline pr. telefonaktivering.
Har man først fået den der kedelige fejlmeddelelse med aktivering inden 3 dage, så vil det som regel være sådan, at en
aktivering over nettet ikke lader sig gøre. Den vil blive afvist som ugyldig.
Næste punkt er telefonaktivering. Det foregår på dette telefonnummer til Microsofts Aktiveringscenter, 80 70 13 15 - hvor man kan
blive betjent i døgndrift. Man bør have sit installations-ID parat inden man ringer op på nummeret.
Microsofts Aktiveringscenter
Når man ringer op til Microsofts Aktiveringscenter bliver man i første omgang betjent af en mekanisk stemme der guider brugeren
igennem en aktiveringsproces. Man kan godt forsøge om programmet kan aktiveres på denne måde, men er førnævnte fejlmeddelelse
årsag til at man skal genaktivere, så vil en telefonaktivering som regel også blive afvist som ugyldig.
Hvis telefonaktivering kikser, så bliver man automatisk stillet om til nærmeste ledige supporter for personlig betjening. Hvis man ikke
orker at trykke sig igennem den lange mekaniske aktiveringsguide, så kan man også bare sidde to opfordringer til dette overhørigt,
så bliver man nemlig også stillet automatisk om til nærmeste ledige medarbejder.
Når man når til den personlige betjening, så vil man næsten altid kunne få et nyt installations-ID, hvis man ellers er i besiddelse af det
gamle, og kan give en fornuftig forklaring på hvorfor det er blevet nødvendigt at geninstallere.
Aktiveringsstatus-fil
Den fil, der rummer dit installations-ID og registrerer din lovlige aktivering, hedder wpa.dpl og den ligger på denne adresse i dit Windows-bibliotek:
C/windows/system32/wpa.dbl
Det er en rigtig god ide at lave en backup kopi af denne fil. Den kan, - i nogle tilfælde - redde dig fra en lang og kedelig aktiveringsproces,
eksempelvis hvis du får brug for at geninstallere Windows. Så omdøber du blot den nye wpa.dpl til wpa.bak og lægger din backup kopi ind i
mappen i stedet for.
Metoden er fuldt lovlig, og det vil også kun fungere hvis din computer er den samme som Windows tidligere var installeret på.
Filen wpa.dpl rummer nemlig også informationer om hvilken hardware der er i din computer, så du kan ikke misbruge filen til at
aktivere Windows på en anden computer end den hvor Windows oprindeligt var installeret på.
COPYRIGHT FLEMMING NIELSEN WWW.FNSUPPORT.DK
DU KAN KOMMENTERE DENNE ARTIKEL:
[KLIK HER]
|