|
Codec.
Ordet Codec er en sammentrækning af de engelske ord for "komprimer dekomprimer". COmpress DECompress
Alle mediefiler (video og lyd) er komprimeret efter nogle codec. Når en mediefil skal afspilles i en medieplayer, så skal den dekomprimeres
med de samme codec, som den er komprimeret med. Indeholder playeren ikke disse codec, så kan mediefilen ikke afspilles i den pågældende
player.
Download af codec-packs.
Man kan downloade de codec man mangler på nettet i form af nogle såkaldte codec-packs. For år tilbage downloadede og installerede jeg
nogle codec-packs der fik min computer til at gå i udu, - endda i et sådant omfang at jeg endte op med at måtte formatere min harddisk.
Jeg har lige siden da næret en dyb indgroet uvilje mod at downloade codec-packs. Jeg tror egentlig også at en del codec-packs, -
i hvert fald på daværende tidspunkt, var fyldt med alskens spyware og adware.
Hvad der yderligere pisser mig af med hensyn til codec, er at mange codec-packs stadig ikke leveres med en afinstalltions-option, og da nogle af dem
ej heller er at se i "Tilføj - fjern programmer", så er det ret umuligt at slippe af med dem igen hvis man skulle fortryde installationen.
Windows Media Player og codec.
Windows Media Player mangler codec til ganske mange filtyper og formater. Der er derfor også en hel del mediefiler der ikke kan afspilles på
Windows Media Player.
Dette problem kan løses ved at downloade nogle af de codec-packs der indeholder de manglende codec. Alternativt kan man også bare downloade
og installere en player, der kan afspille de pågældende filtyper.
Når man installerer en alternativ player, så vil man i øvrigt ganske ofte opleve at Windows Media Player nu pludselig godt kan afspille de filtyper den ikke
tidligere kunne afspille. Dette skyldes helt enkelt af de codec der blev installeret sammen med den alternative player også kan benyttes af Windows Media
Player.
Codec - Sti og filtyper.
De codec der installeres på computeren lagres almindeligvis i denne mappe: "C\Windows\system32\", men kan også lagres utallige andre steder.
De codec der eksempelvis installeres sammen med brænderprogrammet Nero Burn lagrer sig i Neros egen programmappe. Filtyperne hedder
almindeligvis dll-filer, ax-filer eller drv-filer.
Skulle nogen undre sig over at der følger codec med til et brænderprogram, så kan det forklares med at brænderprogrammet Nero også indeholder
en DVD-afspiller, - så derfor.
Codec - Link til download.
På denne supportside kan du finde link til nogle forskellige codec-packs. Jeg har ikke haft mulighed for at afprøve dem alle, men alle
er efter min bedste overbevisning fra nogle hæderlige udbydere.
I øvrigt skal man jo heller ikke bare downloade codec på må og få, men i stedet finde ud af hvilke codec det er man mangler, og derefter
finde den codec-pack der måtte være relevant for ens behov. Download-linkene til de forskellige codec-packs kan du finde her:
[*KLIK HER*]
Codec - Egne erfaringer.
Der er tre codec-packs som jeg i tidens løb kun har haft gode erfaringer med. Dem kan du finde på disse link:
DivX Codec for Windows:
[*KLIK HER*]
FFDShow CodecPack:
[*KLIK HER*]
K-Lite CodePack:
[*KLIK HER*]
Codec - Andres erfaringer.
En af de absolut største IT-begavelser jeg kender bruger en codec-pack der hedder Combined Communty Codec Pack, og fortæller at med den
installeret har han aldrig haft brug for at downloade yderligere codec-packs. Det lyder lovende, - synes jeg. Du kan downloade Combined Communty Codec Pack på dette link:
[*KLIK HER*]
GSpot - Hvilke codec mangler du.
Gratisprogrammet GSpot kan analysere en mediefil og fortælle dig hvilke codec der skal bruges for at afspille denne fil.
Du kan downloade GSpot på dette link:
[*KLIK HER*]
På en, i øvrigt rigtig god supportside om codec, kan du finde en Brugervejledning til GSpot på dansk:
[*KLIK HER*]
VideoInspector - Hvilke codec mangler du.
VideoInspector har den samme nyttige funktion som GSpot, - nemlig at analysere dine mediefiler og fortælle dig hvilke codec der kræves
for at kunne afspille disse. VideoInspector er gratis og der findes endvidere en dansk sprogfil til programmet:
[*KLIK HER*]
Sherlock - Hvilke codec har du.
Med gratisprogrammet Sherlock - The Codec Detective kan du lynhurtigt se hvilke codec du har installeret på din computer. Programmet tjekker også om der er fejl
på nogle af de installerede codec:
[*KLIK HER*]
Media Player.
I stedet for at installere codec-packs i lange baner kan man alternativt downloade en eller flere at de mange gode gratis playere der udmærker sig ved at kunne afspille
næsten alle formater. På denne webside er der link til et ganske pænt udvalg af playere:
[*KLIK HER*]
Der er specielt een player jeg gerne vil fremhæve, og det er den gratis GOM MediaPlayer. Denne media player udmærker sig ved at indeholde næsten alle de
codec man har brug for, - og skulle der eventuelt mangle et codec til en speciel mediefil, så oplyser playeren dig om hvilket codec der mangler og hvor du kan downloade det.
Du kan downloade GOM MediaPlayer på dette link:
[*KLIK HER*]
|